Sådan blir indvandrere danske nok til danskere
Ny kampagne skal gøre det lettere for nydanskere at blive danske nok til danskerne. Tal dansk, gå på arbejde, overhold loven – og vær glad, lyder et af rådene.Dansk Center for Integration og Analyse (DCIA) har lavet en guide med ti trin, som nydanskere kan følge for at blive danske nok til danskerne. Spændende principper, kommenterer kristen integrationskonsulent.
De ti trin er udvalgt på baggrund af en omfattende spørgeundersøgelse foretaget af analysevirksomheden Catinét, der har spurgt danskeren om deres holdning til integration.
– Det virker som om, at alle vores væsentlige problemer – fra bandekriminalitet og arbejdsløshed til terror og kvindeundertrykkelse – skyldes mangel på integration. Men det har hidtil været uklart, hvad vi danskere forventer, at den enkelte nydansker konkret skal gøre for at integrere sig tilstrækkeligt. Det problem vil vi gerne løse med kampagnen 10trin.dk, siger Nikolai Lang, direktør i DCIA.
Undersøgelsen viser 10 enkle trin til integration:
At det er samfundets skyld var noget, danskerne mente i 70erne. Hvis du vil integreres i Danmark i 2009, må du derfor tage ansvar for dig selv.
Danskere er flittige og arbejdsomme og forventer, at du er det samme.
For sammenhængskraftens skyld er det vigtigt, at du ikke murer dig inde i en ghetto.
Sig altid ja til alle invitationer, kom til arbejdsdage, mød op til skole-hjem-samtaler, børnefødselsdage osv.
– Integration handler i virkeligheden om én ting: relationer. Om du og jeg vil hinanden. Mere indviklet er det ikke. Jo mere vi kan mødes på kryds og tværs af kulturer, jo bedre integreres begge parter, kommenterer den kristne integrations- og religionskonsulent Mogens S. Mogensen.
– Hvad er religionsmøde? Det er at mødes!
Listen med gode forslag fortsætter:
Danskerne er et af verdens mest syngende folkefærd.
Humor og ironi blev nævnt i fokusgrupperne som noget, der opleves som noget særligt dansk.
Der er stort fokus på muslimer i integrationsdebatten. Det er derfor en god ide at undgå uheldig opmærksomhed fra medierne.
Danskerne mener stor set, at det er i orden, at daginstitutioner tilbyder alternativer til børn, der ikke spiser svinekød. Hvilket må ses som en stor gestus i et land med 25 millioner svin!
Danskere mener, at flere kæresteforhold mellem muslimer og ikke-muslimer ville være godt for integrationen.
Et lille flertal af danskerne tror på, at det er muligt at forene islam med demokrati.
– Islam og demokrati kan forenes, hvis man mener, at det er muligt at have demokrati i et muslimsk land. Men hverken kristendommens eller islams sandheder er jo til demokratisk afstemning, slutter Mogens S. Mogensen.
/sl