Tyske kristne kvidrede hele Bibelen
TYSKLAND Ved hjælp af internet-værktøjet Twitter omskrev tyske kristne hele Bibelen på blot 10 dage.Dermed har den protestantiske kirke i Tyskland sat verdensrekord, skriver Kristeligt Dagblad.
Projektet blev gennemført fra den 20. til den 30. maj ved at deltagerne hver fik tildelt en bibelpassage, der på mobiltelefon eller pc skulle omskrives til en tekst på højst 140 anslag.
Halvandet døgn før deadline lå den nye bibel færdig.
Ifølge Melanie Huber fra den kristne hjemmeside www. evangelisch.de, der står bag initiativet, var formålet at vise, at moderne teknologi kan benyttes til at gøre Bibelen kendt.
Den alternative Bibel ventes udgivet i Frankfurt til oktober.
levi