Harmageddon – årtusinders kampplads

Det er ikke tilfældigt, at apostlen Johannes har valgt netop Harmageddon – eller Megiddo ved Jizreeldalen i Israel – til den endelige kampplads mellem godt og ondt. Harmageddon. Navnet får gyset frem. Scenen er sat for det ultimative skrækscenarie. Den endelige krig og verdens undergang…Forestillingen stammer fra Bibelen, hvor apostlen Johannes får en serie syner om de sidste tider samlet i Johannes’ Åbenbaring. Og her lyder det om de hære, som kæmper om jordens herredømme i kapitel 16, 16: ”Og han samlede dem på det sted, der på hebraisk hedder Harmageddon”.

Arkæologer har lavet et tværsnit af Megiddo og fundet hele 25 byer, ødelagt pga. krig og derefter bygget op igen. Nederst er et offeralter fra kananæernes tid, før israelitterne indtog landet.

Det er slet ikke underligt, at det netop er her slaget mellem det gode og det onde udkæmpes. ”Har” betyder bjerg, og Mageddon er en variant af Megiddo, en forhistorisk by i det centrale Israel, lige ved den brede Jizreel-dal som i Det Gamle Testamente netop er rammen om så mange slag.
Ved hjælp af byens centrale placering kunne kaananæerne holde de fremrykkende israelitter stangen, da de indtog landet efter 400 års fangenskab i Ægypten (se Josva 17:18). Men hverken geografi eller 900 vogne hjalp den kanaanæiske konge Sisera, da han igen blev udfordret – og besejret – af de israelske stammer under dommer Debora og general Barak (Se Dommerbogen 4:14 ff.).
Senere skulle Saul tabe et slag til filistrene i Jizreeldalen, og endnu senere skulle kong Josias tabe et slag mod ægypterne her og miste livet.
Jo, Harmageddon har sandelig set sine slag gennem tiden.
Det interessante er dog, at ordet Har optræder i apostlen Johannes’ profeti om de sidste tider og dermed benævner Megiddo som et bjerg. For godt nok ligger Megiddo en smule højere end dalen, men i dag kan arkeologer desuden dokumentere, at Megiddo-højen består af 25 byer ovenpå hinanden – det arkæologer verden over benævner en ”tel”. Op gennem historien er der altså 25 gange blevet bygget en by her, og hver eneste gang er byen blevet ødelagt og en ny bygget ovenpå. Det forklarer højen og underbygger yderligere, at der er tale om et bjerg, ”Har”.
Men at så mange byer er blevet jævnet med jorden gennem tiden illustrerer også, at Megiddo og Jizreeldalen særdeles ofte har været Mellemøstkonfliktens midtpunkt.
Her blev kanaanæerkongen Sisera endelig overvundet og underlagt den israelske stamme Manasse (1. Krøn. 7:29).
Her blev blev Israel indtaget af Assyrien, og folket bragt i fangenskab (omkring 733 f. Kr.). Megiddo blev jævnet med jorden, og assyrerne byggede derpå en by, der skulle blive hovedstad for hele regionen, som blev kaldt Magiddu.
Og i nyere tid har både den franske general Napoleon (1799) og den engelske general Allenby (1918) besejret tyrkerne i netop Jizreeldalen.

Megiddo og Jizreeldalen er blevet kaldt ”verdensrigernes vejkryds”. Megiddo er placeret centralt midt imellem de to stormagter Ægypten og Mesopotamien. Jizreeldalen må nærmest betegnes som datidens motorvej mellem de to civilisationer. Dengang red alle – fra hære til handelsdrivende – ad de lavest mulige passager. Fra Ægypten drog man op langs kysten ad Via Maris, kystvejen, hvorefter man drejede til højre hen til Jizreeldalen på vej hen mod Mesopotamien, det nuværende Irak.
Hvis man nåede så langt. For netop her ville Mesopotamiens herskere, om det var babylonere, persere eller grækere, møde den fremstormende hær og voldsomme kampe ville udspille sig.

Megiddo ved Jizreeldalen har været trafikknudepunkt i årtusinder. Her måtte stormagterne Egypten, Babylonien og Persien igennem på deres erobringstogter. Derfor er det ikke så mærkeligt, at Johannes i sin åbenbaring henlægger det sidste store slag til Harmageddon, Megiddos bjerg. ”Har” betyder bjerg og henviser til, at Megiddo i realiteten er 25 byer bygget oven på hinanden.

Derfor er det ikke underligt ved en rundvisning på ruinerne af Megiddo at få at vide, at det netop var her, kong Salomon oprettede en militærgarnison. Her ser vi stalde til hundredevis af heste, der var en del af den svulmende krigsmaskine, den legendariske konge rådede over.
Arkæologer genkender byggestil og ornamenter fra kong Salomons tid, og et flot palads med tilhørende stalde afslører, at stedet har været base for mange heste og vogne. En port fra jernalderen er udgravet og har slående lighed med porte fra de udgravede byer Hazor og Gezer, der tilskrives Salomo ifølge Bibelen.
Jo, Megiddo, Maggidu, Mageddon har haft strategisk betydning i årtusinder. Om det er her det endelige slag finder sted, må de lærde strides om. Men interessant er, hvad de 25 udgaver af Megiddo har været vidne til, og at de sammen i dag udgør et lille bjerg, ”Har”, som Johannes tilføjer bynavnet, så det bliver til Har-Mageddon.
Harmageddon – årtusinders kampplads.