Obama får langt til kirke
USA – Den amerikanske præsident Barack Obama har sammen med sin familie været kirkeløs siden ankomsten til Washington. Nu tilslutter de sig den uafhængige kirke Evergreen Chapel ved præsidentens landsted i Maryland, Camp David.Det Hvide Hus har ikke officielt kommenteret valget, men flere amerikanske medier oplyser, at de besøg, Obama det sidste halve år har aflagt i Washingtons kirker, ofte har udviklet sig til et opløb af nysgerrige mennesker udstyret med kameraer.
Ifølge tidsskriftet Time ønsker Obama at kunne søge Gud uden at være på i forhold til medier og andre. Til gengæld får præsidenten ligesom forgængeren George W. Bush flere tusind kilometer til kirke.
Evergreen Chapel benyttes af militærpersonale og andre udstationerede ved Camp David og har mellem 50 og 70 kirkegængere på en given søndag.
levi