Hospice modtog milliongave

Privatmand skænkede en milllion kr. til Hospice Mariager Fjord efter kones død.Da Kristian Sørensen, Nyvangsvej, Hadsund mistede sin kone i efteråret efter måneder ind og ud af sygehuse og plejehjem, satte det en masse tanker i gang hos den 86-årige, tidligere bilforhandler i Hadsund. Han har efterfølgende besluttet at donere en million kroner til Hospice Mariager Fjord.
– Jeg har jo tjent mine penge i Hadsund, og så er det en god ide at lade nogle af dem komme folk i Hadsund og folk, som jeg kender, til gode, siger Kristian Sørensen til Hadsund Folkeblad.
Foreningen for Hospice Mariager Fjord satser på at åbne dørene for det nye hospice om fire år.