Jesus og Josefine vender tilbage
TV2 genudsender Jesus & Josefine som årets familiejulekalender. Da Jesus & Josefine løb over skærmen på TV2 i 2003, førte den til mange samtaler om Jesus og Bibelen hen over spisebordet. Mange børn lærte om kristendommens univers, og flere blev inspireret til selv at bede til Gud.
Derfor har Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) udviklet et undervisningsmateriale til skoler og kirker, med udgangspunkt i den populære julekalender.