Pinlig politisk intolerance

Mange kristne har fået sig en stor skuffelse over Socialdemokratiet og de Konservative i de sidste par uger.Først ville Socialdemokratiet forbyde Fadervor i folkeskolen. Det var selvfølgelig en reaktion på, at Dansk Folkeparti ville indføre Fadervor i skolerne. Men det er et uheldigt signal. Lad dog skolebestyrelserne selv beslutte, hvad de mener er gavnligt for deres skoler.
Vi er enige med Kristendemokraterne i, at man ikke skal indføre Fadervor ovenfra eller med tvang. Kristendommen skal aldrig påtvinges. Men ingen ville heller lide overlast på deres samvittighed, hvis man indførte morgensang, så eleverne lærte salmer, arbejdersange og årstidssange. Det er bare god dansk kultur. Og der er ingen grund til at slette alle spor efter den kristne kultur i misforstået tolerance.
Men lige så chokerende var det, at de Konservative lod sig rive med af Naser Khaders felttog imod burkaerne.

For os kristne er burkaen et symbol på en formørket ikke-kristen religion. Men det er urimeligt at føre hetz imod nogle få stakkels kvinder, som i forvejen ikke har det nemt. Ligesom vi accepterer topløse på badestrandene, må vi vel kunne leve med nogle få burkaer i gadebilledet.

Mere alvorligt er det, at Naser Khader i samme omgang vil have forbudt religiøse studerende i at mødes på gymnasier og skoler. Dette vil også ramme kristne studerende, som mødes for at tale om deres tro. Ingen kunne finde på at forbyde aggressive ateister at mødes i frikvarteret, hvorfor må de religiøse ikke har samme rettigheder?
Khaders forbuds-kultur er fremmed for den danske tolerance, som vi har fra folkestyrets indførelse i 1849, hvor de kristne vækkelser spillede en afgørende positiv rolle.
Selv om vi ofte oplever islam som en fjendtlig religion, så er der ingen grund til at genere de danske muslimske medborgere. Den form for religions-hetz truer også de kristne og jødiske mindretal.
Det er på tide, at vi vælger flere kristne politikere ind i folketinget. Indtil da må vi nøjes med at bede for Khader og Co.