Fik sin tabte barndom igen

Efter et møde med Gud lykkedes det Terje Forsberg at lægge en kummerlig opvækst bag sig og blive fri.Folk sidder som klistrede på bænkene i næsten to timer på en kristen sommerkonference og lytter til en mand, som af sine lærere blev beskrevet som udviklingshæmmet. Et håbløst tilfælde for skolen. Som voksen beviste han imidlertid, at han var i stand til at lære noget. Han tog studentereksamen, skrev en bog om sit liv, stævnede staten og fik erstatning for en mistet barndom.
I dag er den 59-årige nordmand Terje Forsberg en efterspurgt foredragsholder, endda på universitetet.
Det er paradoksalt, at en skolehader som han har arbejdet som lærer blandt de mest uordentlige elever. Og med fremgang.
Terje Forsberg var jo selv et håbløst tilfælde, som efter seks år på skolen var analfabet. Han tog sit skolebevis og rev det i stykker og smed det i fjorden.

I skolen så lærerne ikke mobningen. Ikke engang da der blev kastet sten mod Terje, så hans fortænder blev slået ud. De forstod ikke, at den alkoholiske far var så voldsom, at Terje ofte var nødt til at flygte fra hjemmet.
Det eneste han lærte på sine seks år i skolen, inden han tog til søs, var at slås. Som ti-årig bestemte han sig for, at han ikke ville græde mere. Han ville ikke stole på nogen mennesker.

Jeg møder Terje efter hans forelæsning på en sommerkonference i Hamar i Norge. Folk har stillet sig i kø for at få hans autograf i den bog, de lige har købt. ”Aldrig for sent at blive et lykkeligt barn” hedder bogen, som allerede er trykt i fem oplag.
Hvordan klarede du jobbet som lærervikar i syv år?
– Jeg forstår børnenes sprog. På tre minutter kan jeg se, hvem der er problembørnene i en klasse. Jeg forstår, hvorfor de er, som de er. De er ofte mishandlede og udnyttede ofre, siger Terje Forsberg..
Han er blevet fortrolig med at møde problembørnene på forskellige skoler. Han siger aldrig til dem, at de skal være stille. Det behøves ikke, for hans historie fanger dem uden undtagelse.
Hvad laver du på universitetet og lærerhøjskolen?
– Jeg fortæller om mit liv. Om baggrunden og alt jeg har oplevet. At der ikke findes nogen håbløse tilfælde. Jeg kan bevise det med mit liv og med min bog.

At Terje Forsberg ikke er tilbagestående har selv undervisningsministeren kunnet erfare, da de mødtes i april 2007. Terje var inviteret til en samtale med ”kundskabsminister” Öystein Djupedal, som tidligere havde læst om Terje i lærernes fagblad.
– Jeg ønsker, at jeg kan bidrage til, at nutidens børn aldrig skal opleve det, jeg har været igennem. Det er derfor, jeg fortæller om mit liv og har arbejdet som lærer, siger Terje Forsberg.
I sin bog fortæller han, at han hadede skolen så inderligt, at han måtte kæmpe sig frem den første dag som lærer. ”Men jeg kunne mærke, at børnene tog imod mig med smil og venlighed. ”Panseret”, som jeg havde bygget omkring mig selv, ramlede sammen.”
– Jeg fik aldrig den skolegang, jeg skulle have haft, så tiden som lærer har helet noget indeni mig. Jeg møder da også af og til en ”Terje” i klasseværelset.

Lige så naturligt som Terje Forsberg fortæller om sine frygtelige oplevelser fra sin ekstremt svære barndom med vold, fattigdom og rædsler, lige så entusiastisk fortæller han om sit møde med Gud. Det kom uventet.
Terje havde ingen penge, men var frygtelig tørstig efter sprit. Han var på vej til en bondegård, hvor han vidste, der var noget hjemmebrændt. Det kunne han let stjæle om natten.
Det var august 1970. Den tyve-årige havde allerede været fire år til søs. Kaptajnen på det sidste skib havde givet ham en lærestreg efter et slagsmål, som Terje havde været med til at starte. Terje fik sparket. Han blev advaret om, at hvis han fortsatte på den måde, havde han ikke mange år tilbage at leve i.
– Jeg har intet at leve for, så det gør ikke noget, hvis jeg dør, var Terjes rapkæftede svar. – Men jeg vil hellere være fuld end ædru alene med mine tanker.
– Pludselig blev det helt stille på skovvejen, og ud af stilheden kom et lys. Jeg hørte en stemme. Jeg følte en uforklarlig, men stærk kærlighed, som gik ud over alle grænser, strømme imod mig gennem ordene.
Det mærkelige var, at Terje ikke havde nogen kristen baggrund. Han havde bare hørt om Jesusbarnet i krybben og sømanden, som sang Perleporten i fuldskab.
– Det kom lige pludselig som til apostlen Paulus, vidner Terje Forsberg, som nogle uger efter blev inviteret i baptistkirken af en gammel sømand, som var blevet frelst.
Det første møde var som himlen. Sømanden rådede ham til at læse i Biblen. Selv om han ikke kunne læse, gik han ud og købte en stor bibel og fik hjælp til at lære at læse. Efter nogle år opstod der konflikter, fordi Terje ikke var som alle andre i menigheden; de ville have, at han skulle være en af dem. Så han gik ud af menigheden, men han deltager stadig i gudstjenesterne.

Terje har gået sin egen vej. I 1973 giftede han sig med Grethe. Han fik et kærlighedsbrev, som han for første gang i sit liv kunne læse selv.
I 1975 startede han et malerfirma. Konen tog sig af papirarbejdet. Nu er det sønnerne, der passer firmaet.
Terje og Grethe Forsberg har været gift i 36 år nu. De har tre børn og fire børnebørn.
Som nygifte fik de et lån til at bygge et hus, og fordi Terje var praktisk anlagt, kunne han spare penge, så der blev lidt til overs. Han fik lavet nye fortænder og kunne for første gang grine uden at skjule sin mund.
– Jeg er nok den eneste nordmand med tænder, som er finansieret af et boliglån, griner Terje.
Det er netop den form for humor, der gør, at han fanger publikum. Dramatiske vendinger og sproglige finurligheder gør ham til en taler, man ikke bliver træt af at lytte til.
– Og jeg, som var udviklingshæmmet! udbryder han sarkastisk.

I år 2003 fik Terje genoprejsning og erstatning fra den norske stat for sin tabte barndom. Fordi familien flyttede så mange gange under hans opvækst, fik han ikke den omsorg og skolegang, som alle børn i Norge havde ret til. Terje faldt uden for sikkerhedsnettet.
Psykologerne testede ham og kom frem til, at hans intelligens ligger over gennemsnittet. Han gennemførte gymnasiet på to år, tog studentereksamen som 50-årig og har siden læst videre.
– Det er aldrig for sent at lære noget nyt, siger Terje Forsberg.
Med pengene som skulle erstatte den tabte barndom købte Terje sig en motorcykel. Han skrev en bog på 600 sider om sit liv, men det var for langt for forlaget. Han kortede den ned til 160 sider, som blev udgivet i 2007 og blev en succes med 14.000 solgte eksemplarer.