Kvinder vil bede for Israel
Aglow International Danmark inviterer til seminar med Sandy Wezowicz, USA, den 18. og 19. september. Temaet er bøn for Israel.– Som nation og som kirke i Danmark har vi på baggrund af en stigende antisemitisme netop i dag brug for at vide mere om Guds løfter til folket og landet Israel, siger Inger Porsen, formand for Aglow International Danmark.
– Aglow ønsker og er kaldet til at tage et standpunkt for dette, tilføjer hun.
Seminaret holdes i Københavns Frikirke, Filippavej 3, Frederiksberg, og er åbent for alle kvinder og mænd, der er interesserede. Emnet er Bliv Forbeder på Muren for Israel.
Sandy Wezowicz er programleder for Aglows internationale afdeling Watchmen on the Wall (Forbedere på Muren).