USAs kristne giver forbeholden støtte til sundhedsreform
USA – En række kristne kirker og organisationer i USA har iværksat en kampagne til støtte for præsident Obamas sundhedsreform.Siden den 10. august har de under parolen 40 dage for sundhedsreformen arrangeret stormøder, bønnemøder og udsendt reklamefilm i håb om, at kongressen vil stemme for at give sygesikring og lige adgang til hospitaler for alle, uanset tegnebogens størrelse.
– Samfundet må tage ansvar fremfor at læsse problemet over på de frivillige kræfter, påpeger den kristne samfundsrevser og redaktør Jim Wallis (billedet) over for nyhedskanalen CNN.
Trods opbakningen gør de kristne ledere bag kampagnen det klart, at de ikke kan støtte en reform, hvor skattekroner bruges på abort og aktiv dødshjælp. Et aspekt, Obama hidtil har udgået at kommentere konkret.
levi