We cry out
Denne udgivelse fra Jesus Culture er absolut værd at stifte bekendtskab med.På mange måder er dette album som mange andre lovsangsalbum. Men så er der alligevel noget som er anderledes fra de fleste andre.
Sangene er generelt nogle minutter længere end de 3-5 minutter som de fleste er og det skaber en større mulighed for at fordybe sig i teksten inden sangen er færdig. Det er en smagssag om man kan lide det, men jeg synes det fungerer rigtig godt.
Det betyder også, at der ofte er længere sekvenser, hvor der ikke bliver sunget, men hvor bandet bare spiller eller hvor der bliver sunget spontant.
Sangene fader ud og ind efter hvert nummer, i stedet for at gå direkte videre til næste nummer og det ødelægger lidt af live-oplevelsen. Til gengæld er netop det, at cden er live, en stor styrke. Man fornemmer hurtigt glæden og kærligheden til Jesus både blandt solisterne og blandt publikum. Teksterne synges med hjertet.
Sangene er lånt fra forskellige steder og tæller blandt andet de kendte Rain Down og All I need is you, men Jesus Culture formår, at fortolke sangene på en ny og anderledes måde, så man ikke sidder og føler, at man har hørt det hele før.
Alle tre solister er dygtige, men skal jeg fremhæve én, så bliver det fantastiske Kim Walker. Hun formår på en speciel måde, at få fokus på Jesus og de tekster vi synger. Det gør hun især i den intime og nærmest proklamerende He loves us, men gennemgående for cden er det, at hvis man ønsker at tilbede og komme ind i Guds nærvær, så er denne cd en rigtig god mulighed.
Cd/Dvd kan købes eller downloades på internettet.
Henrik Engedal