Blå Kors kræver ordentlig alkohol- behandling

Alkoholbutikkerne er der ingen rod i. Her er orden på hylderne. Det skal der også være i alkoholbehandlings-butikkerne.Det siger det kristne behandlingstilbud Blå Kors, efter det er kommet frem i Ugeskrift for Læger, at ”alkoholbehandlingen er en rodebutik”. Kvaliteten svinger meget fra kommune til kommune. Lægeforeningen opfordrer derfor de centrale sundhedsmyndigheder til at formulere kvalitetskrav til landets alkoholbehandlingsenheder.
– Det bakker vi op om, siger generalsekretær i Blå Kors, Jens Erik Rasmussen. – På enhver enhed, som begiver sig ud i at hjælpe alkoholafhængige mennesker, skal der sikres en meget høj kvalitet. I Blå Kors arbejder vi ud fra underbyggede og veldokumenterede metoder og tager højde for, hvad borgeren har med i bagagen, siger han.