Cet er fundamentalt for Angela Merkel
For Tysklands forbundskansler er religion og realpolitik ikke uforenelige størrelser. Hun lægger således ikke skjul på, at hendes kristne livs- og menneskesyn smitter af på det politiske arbejde.Angela Merkel har siden 2000 været formand for de tyske kristendemokrater – og siden 2005 Tysklands forbundskansler.
Forud for valget i sidste måned, hvor hun opnåede genvalg og bevarede regeringsmagten i Tyskland, gav hun et interview til det kristne mediemagasin Pro, hvor hun understregede betydningen af de kristen værdier i det politiske arbejde.
Fru forbundskansler, De har i ni år været formand for CDU, die Christlich Demokratische Union. Hvilken betydning har Cet i navnet CDU?
– Cet står for en forpligtelse, som er hele fundamentet i vores politik. Vi føler os forpligtede over for det kristne menneskesyn. Vi opfatter mennesket som en Guds skabning, der på en og samme tid kan udfolde sig i frihed og under ansvar.
– Vi ved, at ethvert menneske er unikt og derfor forskelligt fra andre. Vores politik har til opgave at skabe rammebetingelser for udfoldelse af de individuelle styrker. Sagt på en anden måde: Vi vil ikke gøre alle mennesker ens, men lade deres individuelle evner og gaver komme til deres ret.
– Cet står samtidig for den forpligtelse, at vi stiller os til ansvar for skaberværket. Det bibelske kald til mennesket om at underlægge sig jorden betyder jo netop ikke at udbytte eller ødelægge den. Vi har pligt til at bevare jorden til de kommende generationer, til at omgås ressourcerne med fornuft.
Over for Kardinal-Höffner-kredsen har De for nylig sagt meget klart: Det klæder kristne godt at reklamere for deres tro af et glad hjerte. Hvad mener De med det?
– Kristne burde ikke være modløse, men derimod udstyret med en god portion tillid til Gud, som de med troens kraft kan skue fremad med i livets svære situationer. Kristne burde være et vidnesbyrd om livsmod.
Stillet over for den af EU vedtagne antidiskriminationslov gør ikke så få kristne sig bekymringer om, hvorvidt de fremover stadig uindskrænket kan vidne om deres tro. Vil den frie udfoldelse af troen stadig være mulig i fremtiden?
– Naturligvis. Antidiskriminationslovene, som blev vedtaget på europæisk plan, skal ene og alene forebygge diskriminering af bestemte samfundsgrupper.
– Det skal for eksempel sikres, at ældre ikke diskrimineres af yngre, kvinder af mænd og handicappede af ikke-handicappede. Her er der stadig brug for betydelig handlekraft i samfundet. I sin substans sigter antidiskriminationsloven på ligebehandling og lige muligheder for mennesker.
Nu er der jo kristne, som ikke ser sig repræsenteret af CDU og af den grund sågar har stiftet egne minipartier. Ved forbundsdagsvalget i 2002 manglede Edmund Stoiber kun cirka 6.000 stemmer i at få en valgsejr. Ved det sidste Europavalg fik kristelige småpartier omkring 160.000 stemmer. Hvordan vil De vinde disse kristne for CDU?
– Vi bejler til alle vælgere, og i CDU vil vi gerne være et hjemsted for kristne af forskellige trosretninger. CDU er ikke udelukkende et parti for kristne, men i sammenligning med andre folkepartier i Europa, og når man ser på de mål, vi har nået, er det tydeligt, at det kristne menneskesyn præger både vores parti og vores politik. Således har vi i den heftige debat om sene aborter kæmpet for også at give handicappet liv en chance.
– Men hvis man vil have noget igennem i et demokrati, kan det kun ske med flertal, og hvis politisk engagerede mennesker, som i principielle spørgsmål har de samme meninger, deler sig op i flere grupperinger på grund af mindre uoverensstemmelser, vil de ikke opnå det, som er vigtigt for dem alle.
Hvis De selv kunne træffe beslutning i abortspørgsmålet, hvad ville De så gøre for at forhindre, at hvert femte svangerskab ender med en abort?
– Jeg mener, at vi efter en lang kamp i spørgsmålet om paragraf 218 er nået frem til en holdbar løsning.
– Men vi bør blive bedre til at indgyde mødre og fædre mod til at sige ja til et barn ved at gøre Tyskland til et børnevenligt land, hvor unge forældre har mulighed for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.
Og vi bør også i højere grad bakke op om arbejdet med at opdrage børn.
Begrebet familie bliver for tiden defineret meget forskelligt. Hvordan definerer De familie?
– Vi har beskæftiget os meget intensivt med dette spørgsmål i partiet og efter en udførlig diskussion nået frem til denne definition: En familie er et sted, hvor forældre og børn tager ansvar for hinanden, forældre for børn og børn for forældre. En særlig betydning tillægges det ansvar, som forældre og børn så at sige er født ind i, og som de ikke kan unddrage sig.
– Derfor værner vi om familien som kernen i vores samfund. For på basis af dette uophørlige ansvar i familien formidles der værdier – kærlighed og tryghed gives videre.
– Derfor vil vi også styrke valgfriheden i familien. Unge par skal selv kunne beslutte, om en af forældrene eller begge skal være erhvervsaktive.
– Vi forsøger at værne om familiens rum og betone den særlige værdi, der ligger i ægteskabet som grundlag for en familie.
– Derfor går vi klart ind for særbeskatning af ægtefæller for at stille dem bedre, som har besluttet sig for at blive gift.
Ikke blot i kristne kredse lyder der til stadighed kritik af familiepolitikken i Deres regering. Især den vedtagne beslutning om udbygning af vuggestuer og den dermed forbundne tidlige pasning af små børn uden for hjemmet fører til diskussioner. Hvad lægger De i denne kritik?
– Vi har som nævnt gjort os til talsmænd for valgfrihed. Det betyder, at vi vil give alle forældre et tilbud: Til dem, som på grund af deres erhvervsarbejde vil sætte deres barn i en vuggestue, og til dem, som ikke ønsker at benytte dette tilbud.
– I diskussionen om udbygning af vuggestuepladserne blev der gentagne gange fremført en frygt for, at mødre og hustruer ikke nyder samme respekt i vores samfund som tidligere, hvilket naturligvis langt fra er tilfældet.
– Efter udbygningen af vuggestuerne er næste skridt, at vi fra 2012 vil tilbyde et pasningsbidrag til forældre, som vælger at passe deres børn hjemme. Det er endnu et vigtigt skridt i retning af valgfrihed for forældre og deres individuelle beslutning.
Eksperter har længe formanet om, at det sociale skel bliver større og større i Tyskland. Det har jo konsekvens for børn og unge, som vokser op i socialt svage hjem. Hvordan vil De sikre lige muligheder for alle inden for foreksempel uddannelse?– Vi kan ikke være tilfredse med, at børn fra dårligere stillede familier ofte ikke i tilstrækkelig udstrækning kan gøre brug af de muligheder for uddannelse, der findes. For uddannelse skal være for alle i Tyskland.
– Ud fra den erkendelse har vi arbejdet for, at ingen må komme i trang på grund af fødsel af et barn. Derfor har vi børnepenge.
– Alligevel er det sådan, at mange familier lever i en anspændt økonomisk situation. Det er derfor vigtigt at gøre det muligt for børn fra socialt udsatte familier at få en god børnehaveklasseundervisning og skoleuddannelse.
Tyve år efter Murens fald diskuterer man for tiden, om DDR var en retsstat eller ej. Samtidig er der blandt kristne, især i de nye delstater, en vis angst for tidligere Stasi-medarbejdere, som igen beklæder offentlige embeder eller er på vej til det. Anser De bearbejdningen af forbrydelserne i DDR-tiden for at være lykkedes i tilstrækkeligt omfang? Ud over aktioner mod højrefløjen er det så ikke også nødvendigt med aktioner mod venstrefløjen for at slå fast, at DDR ikke var en retsstat?
– Det er min personlige overbevisning og også mit partis, at vi håndfast må bekæmpe ekstremisme på både højre- og venstrefløjen. Det ville være forkert at veje den ene side op mod den anden.
– Jeg tror, der er blevet gjort en vigtig indsats for at bearbejde DDR-historien. Kontoret for Stasi-materiale tjener i andre lande som forbillede i spørgsmål om opklaring og bearbejdning af fortiden.
– Offentligheden har fået adgang til at se, hvordan Stasi arbejdede. Indsigt i egne Stasi-papirer har helt sikkert for mange betydet en om end trist vished om, at og hvordan de blev overvåget, men har samtidig givet en vis ro hos den pågældende.
– Diskussionerne om, hvorvidt det tidligere Østtyskland var en retsstat eller ej, en uretsstat, har for mig at se noget surrealistisk over sig, for DDR byggede ganske enkelt på uret.
– Der var ikke frie valg, og SED (Sozialistische Einheitspartei Deutschlands), som gjorde krav på førerrollen, kaldte sig for arbejderklassens diktatorparti. Der blev altså sågar brugt de ord, som definerer uret.
– Samtidig må man ikke glemme, at 99 pct. af indbyggerne i det tidligere Østtyskland ikke var Stasi-stikkere, og at de fleste forsøgte at leve et ansvarligt liv omstændighederne taget i betragtning.
– Ellers ville det ikke være kommet til en tysk genforening, som jo blev støttet af folk i begge dele af Tyskland, som følte sig knyttet sammen af det samme værdisæt, den samme længsel efter frihed og det samme menneskesyn.
– Mange indbyggere i det tidligere Østtyskland ser gerne, at deres daværende liv under de ufrie forhold får mere opmærksomhed, og at man ikke glemmer, at forældre også der tog ansvar og gav deres børn en kærlig opdragelse.
Lad os gå videre til et andet tema: Den nuværende finanskrise viser, hvad tøjlesløs kapitalisme kan føre til. Af hvilken grund anser De de forholdsregler, Deres regering har taget, især den milliardstore støtte til store koncerner, for at være berettigede?
– De nødforanstaltninger, vi har truffet, har først og fremmest haft til formål at holde banksystemet kørende, fordi det uomtvisteligt er kernen i hele erhvervslivet og garanten for borgernes indestående i pengeinstitutter.
– Dernæst har vi søsat et program med kautioner og statsgarantier til virksomheder, som er kommet i økonomisk nød. De fleste af disse garantier søges i øvrigt af mindre og mellemstore firmaer, som udgør rygraden i vores økonomi og står for størstedelen af alle arbejds- og uddannelsespladser.
– Den offentlige diskussion koncentrerer sig ganske vist mest om firmaer som Opel og Quelle, men vi må ikke glemme, at 1.500 mindre virksomheder i samme periode har ansøgt om statsgaranti og dermed fået bevilget en værdifuld hjælp, til krisen er ovre.
Samtidig når underskuddet på statsbudgettet rekordhøjder. Hvad betyder denne gæld for de kommende generationer?
For et år siden, altså før krisen, stod vi efter tre års konsolidering af de offentlige finanser for første gang til igen at få balance i budgettet. Med den nuværende stærke recession i hele verden må vi i stort omfang acceptere lavere skatteindtægter og samtidig styre os igennem krisefyldt farvand med støttepakker.
– Men alligevel vil besparelser enten på det sociale område eller med hensyn til investeringer ikke have den tilsigtede effekt. For at kompensere for den reducerede eksport er vi nødt til at styrke det indenlandske forbrug. Derfor må vi acceptere højere statsgæld.
– Krisen er set med mine øjne først forbi, når vi som minimum igen har nået niveauet, fra før den begyndte.
For at nå det niveau er det sikkert nødvendigt med en efterrationalisering af værdierne i den sociale markedsøkonomi. Hvori består disse værdier?
– Jeg giver dig ret. Den nuværende internationale krise ville ikke være indtrådt, hvis den sociale markedsøkonomis principper, som vi kender dem i Tyskland, var blevet anvendt på de internationale finansmarkeder.
– Det er derfor mit mål at gøre den sociale markedsøkonomi til en eksportvare og i langt større udstrækning lade dens grundprincipper få lov at virke i hele verden. I Tyskland nyder den sociale markedsøkonomi stor accept, og vi holder os til dens principper. Men vi kan kun gøre dette, hvis andre gør det samme.
– Økonomien er ikke noget mål i sig selv, men er der for at gavne mennesker. Og derfor må vi sætte alt ind på, at en sådan krise aldrig mere gentager sig.
Internationalt påkalder situationen i Iran med dets atomprogram sig for tiden megen opmærksomhed. Hvordan bedømmer De truslen mod den vestlige verden fra islamistiske regimer?
– Spørgsmålet om Irans og Nordkoreas atomprogrammer volder os store bekymringer. Begge lande tilsidesætter helt klart det internationale samfunds beslutninger. Et yderligere tungtvejende problem er udviklingen af langdistanceraketter, som kan udgøre en fare for Israel og andre lande.
– Det er påtrængende nødvendigt at løse denne konflikt, og vi skal gøre det ad diplomatisk vej. Derfor genfremsatte også alle G8-lande på deres sidste møde deres tilbud til Iran om dialog.
– Men til tilbuddet knytter sig samtidig den helt klare besked, at Iran må regne med flere betydelige sanktioner, hvis landet ikke går ind på vores forhandlingstilbud og endegyldigt efterkommer FNs beslutninger.
Som det eneste demokrati i Mellemøsten indtager staten Israel en særstatus. Hvilket ansvar tillægger De forbundsrepublikken Tyskland over for Israel?
– Siden nazitiden med dens holocaust-regime har det været et særligt ansvar for Tyskland at beskytte Israels eksistensberettigelse. Vi sætter samtidig alt ind på, at fredsprocessen i Mellemøsten viser fremskridt.
– Vi støtter en tostatsløsning med en jødisk stat Israel og en palæstinensisk stat. For at nå dertil må begge sider indgå kompromiser. Men vi håber, og vil bidrage til, at fredsprocessen igen kommer i gang.
pro
