Desmond Tutu til København
Her skal den navnkundige ærkebiskop og menneskerettighedsaktivist fra Sydafrika overbringe 250.000 underskrifter til FN.Underskrifterne overrækes på klimatopmødet i København til december som kulminationen på kampagnen Countdown to CO2penhagen. På vegne af verdens fattige kræver han dermed at verdens politikere indgår en fair klimaaftale.
Ærkebiskoppen deltager desuden i en økumenisk gudstjeneste i Københavns Domkirke den 13. december sammen med bl.a. Dronning Margrethe.
Tutu er inviteret af Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med bl.a. Danske Kirkers Råd og Kirkernes Verdensråd.