Oles prædikener når 100.000
Ole Larsen fra Kristeligt Pressebureau sender prædikener til danske aviser hver uge. De trykkes i 100.000 aviser.– Det seneste år har vi kunnet glæde os over, at flere husstandsomdelte ugeaviser med meget store oplag nu også vil trykke vores artikler, siger Ole Larsen.
Kristeligt Pressebureau vil modvirke det, han kalder en åndelig krise i Danmark:
– Mange i dag har en stærkt begrænset viden om kristendommen og et perifert forhold til kirken. Den udvikling forstærkes af politikeres og mediers tilbøjelighed til at problematisere troen i stedet for at betragte den som en ressource.
Kristeligt Pressebureau eksisterer ved frivillige gaver. Et girokort er sendt ud med flotte adventsmærkater, designet af grafikeren og billedkunstneren Hakon Lund Jensen.