120 frivillige bag café i Århus

Fairbar hedder KFUM og K’s café i Århus. Her er økologi, fairtrade og bæredygtighed nøgleord – og frivillighed.Over 120 unge arbejder gratis i caféen, der åbnede sidste år i det centrale Århus. De fleste som ”bartendere”, men også i udvalg, som arrangerer events, koordinerer arbejdstider, dekorerer og kommunikerer. Ofte inviterer fairbaren til live-musik, foredrag eller kunstudstilling. Formålet er, at udbrede kendskabet til den kristne ungdomsbevægelse – og mere end det:
– Vi ønsker at generere penge til gode formål for at hjælpe andre mennesker, siger Merete Juel Jensen fra styregruppen til bladet horYsont.