Chili-syndromet
Da jeg i mine unge dage startede på universitetet, drog jeg i god tro med på rusturen et øde sted i Nordsjælland. Vi gik snapt i gang med de klassiske ryste-sammen-aktiviteter, og én af dem var at lave mad. Jeg blev sat til at snitte chilier, men uheldigvis tabte jeg min ene kontaktlinse ned i bunken af chilistykker. Jeg rodede rundt med mine chili-befængte fingre og fandt den til sidst igen. Lettet og glad lagde jeg linsen an på min finger for at poppe den ind i mit uskyldige øje. Dét skulle jeg aldrig have gjort!
Den kemiske sammensætning, som jeg nu udsatte mit venstre øje for, kan bedst beskrives som ti hurtigtsvømmende elektriske ål der holdt after-party i hele venstre side af kraniet!
Resten af dagen gik jeg rundt og lignede et én-øjet rødt-hvidt Dannebrogsflag. Folk kaldte mig billige navne som Paprika Steen, Spice Girl og Chili Turèll. Nu var jeg vist grundigt introduceret for de mennesker jeg skulle studere sammen med de næste par år. Dagens lektie: 10 chilier i munden er bedre end én chili i øjet.
Om aftenen nød jeg den helbredende effekt af hygge omkring bålet og sang med på den improviserede fællessang. Vi var 100 håbefulde musikstuderende på tur, så næsten halvdelen havde guitarer med. Til sidst manglede der dog to guitarer, sideløbende med at bålet mistænkeligt nok havde fået ny kraft i den kølige sommernat.
Nå, men ud på de tidlige timer trillede jeg ind i min seng og sov tungere end en elefantbaby på sovemedicin. Næste morgen blev vi serviceret ved vækning via heavymusik fra to meter høje højttalere i døråbningen. Jeg blev så forskrækket at jeg hoppede ud af sengen, som desværre stod modsat af hvad jeg var vant til hjemmefra, så jeg blev stoppet af en væg og nikkede mig selv en skalle. Jeg indkasserede en æstetisk lilla bule på panden – i samme side som mit rødsprængte chili-øje. Dagens lektie: Sov aldrig på din rustur.
Fordelen ved min utilsigtede klumpedumpe-strategi var, at forventningerne til mig – eller mangel på samme – på de næste års studier ikke var svære at leve op til.
