Konference:
Kirkeledere gør klar til forandring

Over 400 kirkeledere fra en bred vifte af danske kirkesamfund lærte forandring i krisetid af professorer, virksomhedsrådgivere og præster sidste weekend. – Tag udgangspunkt i folks egne ressourcer og træk det positive frem, lød rådet fra bestsellerforfatterne Chip og Dan Heath.En medarbejder i IBM havde tabt 10 millioner dollars på en fejl i en af computerfirmaets nye produktionslinie. Medarbejderen blev kaldt ind på indehaver Thomas Watsons kontor, og forestillede sig, at nu ville han blive fyret. – Ved du hvorfor du er her?” spurgte Watson medarbejderen.
– Ja, svarede han. – Jeg regner med, at du vil fyre mig.
– Fyre dig! sagde Watson. – Er du vanvittig? Jeg har lige brugt 10 millioner dollars på at uddanne dig!
Anekdoten fik latterbrølene frem på Willow Creeks Global Leadership Summit i Københavns Kulturcenter i går, da de to brødre, Chip og Dan Heath, fortalte om nøglen til forandring.
Brødrene Heath er virksomhedsrådgivere, researchere, entreprenører og forfattere til flere bestsellere. Chip er populær professor ved Stanford Graduate School of Management. Dan er en indsigtsfuld og engageret formidler med en MBA fra Harvards Business School.

Over 400 kirkeledere er samlet i weekenden til det bredeste lederforum indenfor dansk kirkeliv.
Præster fra traditionsrige folkekirker mødes med eksperimenterende frikirkepræster for at lytte til topledere indenfor amerikansk erhvervsliv og megakirker. Global Leadership Summit transmitteres via dvd fra megakirken Willow Creek Community Church i Chicago til 134 byer i 55 lande verden over.

Kirkens stifter og leder Bill Hybels lagde ud med emnet ”at lede i en ny virkelighed”:
– Det er svært at holde skibet på ret kurs, når det stormer. Vi er alle ledere i en ny virkelighed. Men nu er chancen for at være modige og kreative. Nu kan vi udleve drømmen og gøre som urkirken: ”sælge ejendomme og dele ud blandt de fattige”.
– Jeg har sagt til folk i vores kirke, som har mistet hus og hjem: ”Ydmyg jer, og modtag hjælp fra kirken og dem, du fejrer gudstjeneste med!” Vi som klarer os, skal være kirke for dem, der har det svært lige nu.
Resten af dagens indlæg handlede om forandringsparathed. Konklusionen på Chip og Dans session var: Folk modsætter sig forandring, men forandrer sig alligevel, når de har noget positivt at se frem til.
– Det sker bl.a. når de vælger at gifte sig og få børn. Hvis man hader forandring er det en alvorlig fejl at få børn. Hvorfor vælger vi alligevel visse forandringer, spørger brødrene.
Svaret blæser I vinden, men visdommen fra hverdagen kan hjælpe os igennem forandringsprocesser i arbejde, kirke og samfund.
– Hvis der er ni afdelinger i en organisation, og de to har succes, fem gør det rimelig godt, og to mislykkes. Så vil jeg ignorere de dårligste og koncentrere mig om de to, der lykkes, og undersøge, hvorfor de virker, siger Dan Heath.
For når man er i en forandringsproces vil der være meget, som ikke virker. Og så det er vigtigt at vende sine tanker mod det, som faktisk virker. Disse ting beviser, at det er muligt at få succes.
– Når du finder et lyspunkt, så er det dit job at studere det, og lave en kloning af det. Livets lyspunkter er beviset på at mennesker er i stand til at løse deres problemer, siger han.

I bogen ”Made to stick” – med undertitlen ”Hvorfor nogle ideer overlever og andre dør” – illustrerer de to brødre deres pointe med psykologen John Hydes metafor om rytteren og elefanten.
– Der er to sider af vores hjerne. Den ene side er planlæggeren, den langsigtede, overvejende tænker, og den anden side er den der handler og er i besiddelse af energi.
En rytter sidder på toppen af en seks ton stor elefant. Rytteren kan sidde og tænke: Det er den vej, vi skal gå. Men hvis elefanten, som består af seks tons muskelmasse, ikke vil gå, så går den ikke! Forandringen kræver kommunikation mellem rytteren og elefanten. Rytteren må komme med en følelsesmæssig appel til elefanten, så den forstår, at der er noget længere fremme, som er værd at få fat i.
Dette princip virker i mange forskellige sammenhænge, fortæller brødrene i bogen:
– I arbejdet med alkoholikere, vil vi sige: Hvornår var du sidst ædru, og hvad var anderledes på det tidspunkt? Til mennesker med ægteskabsproblemer vil vi sige: Hvornår havde I det sidst rigtig godt, og hvorfor var den situation anderledes?

En medarbejder i Red Barnet arbejdede med børnesundhed i Vietnam. Han opdagede mange problemer, og måtte erkende, at han fx ikke kunne forandre de sanitære forhold i Vietnam.
I stedet samlede han alle mødre, og spurgte om de ville være med i et projekt, som skulle forbedre deres børns sundhed. Det ville de gerne. Han fik dem med til at lave research i landsbyen. De undersøgte alle børn, hvor høje de var, hvad de vejede i forhold til deres alder. Da de samlede informationerne, viste det sig, at nogle børn trivedes rigtig godt, også selvom deres forældre ikke havde bedre forhold end andre børns forældre.
De begyndte så at undersøge disse lyspunkter. Og da de begyndte at følge mødrene til disse børn, fandt de ud af, at de faktisk gjorde nogle ting anderledes. De gav deres børn fire små måltider i løbet af dagen i stedet for to store, som var det normale. De blandede også lidt urter i risen, hvor andre bare ville servere hvid ris. Derudover blandede de søde kartofler i risen. Disse mødre tilføjede altså proteiner og vitaminer til deres børns mad.
Det blev en slags åbenbaring for de andre mødre, at der faktisk var en måde, hvorpå de kunne forbedre deres børns sundhed.
Efter et par år fik 2,2 millioner børn i 265 landsbyer denne næringsrige kost. De få mødres praksis havde spredt sig som ringe i vandet.
– Det begyndte med, at en mand tog ind i en landsby og spejdede efter, hvad der virkede, hvor lyspunkterne var, konkluderer brødrene Heath.