Kirke rækker ud til Nørrebro

Kristuskirken ligger i indre Nørrebro, hvor der bor op mod 40.000 mennesker. Kirken har besluttet at ”genopdage sit lokalsamfund”.– Vi valgte at prioritere en ”forenings-runde”, hvor vi besøgte forskellige miljøer, foreninger og kirker på Nørrebro. Det er blevet til foreløbig 17 besøg – inklusiv kaffe! fortæller Alice Sprotte i Baptist.dk. Hun er ansat i Baptistkirkens Gade- og Natprojekt.
Man har bl.a. besøgt et indvandrerkvindecenter, andre kirker i området, det lokale kulturhus, det poetiske miljø, en natvarmestue, et beboerprojekt og ”natte-ravnene”.
Sonderingen er første fase i kirkens arbejde på Nørrebro.
– Vi er blevet mødt med åbenhed af Nørrebro’erne. Vi har allerede nu fået lov til at præsentere vores arbejde i et lokalt samarbejdsforum, der samler foreninger og organisationer fra hele Nørrebro. Mennesker har tilbudt at hjælpe med i natkirken – både fra andre kirker og det kreative miljø på Nørrebro, fortæller Alice Sprotte.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.