2000 så juleshow i København
Årets store juleshow i Københavns kulturcenter fik et overvældende besøgstal. Også børnenes julemarked var populært. 150 børn og voksne fra asylcentre udenfor København fik en stor oplevelse, da de i lørdags deltog i Julemarked og Et Juleshow sammen med knap 2000 andre københavnere.
– Et af formålene med årets juleshow var at sætte fokus på næstekærlighed og enhed på trods af forskelligheder. Derfor var det en stor glæde sammen med Dansk Flygtningehjælp at kunne skabe rammerne for et show, hvor en stor gruppe flygtninge kunne få et positivt og festligt indslag i en ellers trist hverdag, fortæller Mikael Wandt Laursen.
Omkring 500 børn besøgte markedet i Kulturcenterets kælder, hvor der var underholdning, boder, æbleskiver, guf, sjov og hygge. Med så højt et besøgstal er det et af de største arrangementer i børneforeningen Katsjs historie.