Fra Agape til Blå Kors
Lars Thidemann Jensen, 37 år, Hasle ved Århus, er netop tiltrådt som ny leder af Blå Kors Hjemmet Hobro. Han har de seneste seks år været ansat som landsleder i Foreningen Agape.Lars Thidemann Jensen er uddannet cand. scient. pol fra Århus Universitet i januar 2002 og har siden 2007 læst på diplomuddannelsen i ledelse ved ledelsesakademiet i Århus.
Lars Thidemann Jensen er gift med socialrådgiver Mariann Thidemann og har tre børn.
Blå Kors Hjemmet Hobro er et behandlings- og omsorgstilbud for mennesker, der har skader efter langvarigt alkoholmisbrug. Hjemmet driver også Minibo, der holder til på Rørholmsgade i Hobro, samt Dania Kompetenceværksted i Mariager. Lars Thidemann Jensen bliver leder af ca. 35 medarbejdere.