Kaj Bollmann forlader nu Kirkefondet
Kaj Bollmann stopper som generalsekretær for Kirkefondet den 1. februar. Skal være sognepræst i Jyllinge.Kaj Bollmann tabte til Peter Skov-Jakobsen i kapløbet om at blive Københavns biskop i august.
– Det resultat har nok haft den konsekvens, at jeg ikke har set mig om efter ledige stillinger i København, siger Bollmann til Kristeligt Dagblad.
Han har været ansat i Kirkefondet i 16 år. De sidste 10 år er Kirkefondets formue skrumpet ind fra 15,2 mio. kr. til kun 3,3 mio. kr. Kirkefondets stab er derfor reduceret fra ni til fire medarbejdere.
Når Kaj Bollmann forlader generalsekretærposten, er det udelukkende hans eget valg.
– Det kom meget overraskendefor bestyrelsen, siger han.
Kirkefondet opstod i København i 1890 for at bygge kirker, opbygge menighedsliv og ansætte præster i de nye kvarterer. Fondet har gennem årene bygget over 50 kirker i København og mere end 140 kirker på landsplan.
I dag arbejder Kirkefondet som konsulentvirksomhed i hele landet. Formålet er at virke for liv og vækst i folkekirkens menigheder og at fremme mulighederne for at gå nye veje i den kristne forkyndelse.
Kaj Bollmann er fra 1. februar kirkebogsførende sognepræst i Jyllinge Sogn.