Kirkefader: Derfor bør vi bede

Hvorfor skal vi bede, når Gud kender vores behov i forvejen? Det giver Gregor af Nyssa (335-395 e.Kr.) et bud på i sine prædikener over Fader Vor.– Når bøn går forud for arbejde, får synden ikke indpas i sjælen; når tanken om Gud har fæstnet sig i hjertet, er Fjendens påfund virkningsløse, fordi retfærdigheden bliver forligsmand i omstridte sager.
Sådan er det med enhver, der går i gang med noget, siger han:
– Hvis han gør alting under bøn, får han fremgang i sit forehavende og afholdes fra at synde, for ingen modgang kan bringe ham i oprør. Men falder han fra Gud og opsluges helt af sit arbejde, kommer han bort fra Gud og i Fjendens vold, det kan ikke være andet: den der ikke i bønnen holder sig til Gud, bliver skilt fra Gud.
– Det må vi altså først lære af Ordet altid at bede og ikke blive trætte. For ved at bede er vi hos Gud, og den, der er hos Gud, er skilt fra Fjenden.
Og så kommer en lang liste af bønnens velsignelser, der også kan blive de 30.000 kristne til del, som den kommende uge samles til bøn på kryds og tværs af kirkeskel over hele Danmark:
– Bønnen er blufærdighedens gærde, en dæmper på vreden, nedkæmpelse af overmodet, udrensning af gammelt nag, nedbrydning af misundelsen, ophævelse af uretfærdigheden, midlet mod ugudelighed.
– Bønnen er legemets marv, husets trivsel, byens velfærd, rigets styrke…
Svend Løbner. Citater fra Grego af Nyssa (Anis 1994).