Kristne hjælper udsatte piger

KFUM og KFUK starter projekt, der skal holde teenagepiger væk fra gaden og forhindre vold og hærværk.KFUM og KFUK i Esbjerg har startet Café S@F – Save@Friend – og har nu modtaget 500.000 kr. fra Indenrigs- og Socialministeriet og 50.000 fra KFUM og KFUK til ansættelse af en fuldtidsmedarbejder.
– Formålet er at vise en gruppe af vanskeligt stillede unge piger i Esbjerg, at der er nogen, der ønsker at tage sig af dem, så de ikke skal stå alene med deres problemer, siger Christian Bendixen fra KFUM og KFUK i Esbjerg.
– Vi vil vise de unge piger, at der findes sjovere og især bedre ting at foretage sig end at være med i grupperinger, der kan blive til pigebander, eller gå rundt og øve hærværk og vold mod andre.
Projektet skal foreløbig køre i to år.