Økumenisk kirkevandring
Alban- og Sergijsamfundet indbyder til en fælleskirkelig bedevandring fra kirke til kirke i København tirsdag den 19. januar. Vandringen starter først på aftenen fra Skt. Pauls kirke i Nyboder (evangelisk-luthersk). Herfra går man til Jerusalemskirken (metodistisk), St Alexander Nevskij kirke (russisk-ortodoks), St Ansgar domkirke (romersk-katolsk), St Albans Church (anglikansk) og slutter i Gustafskyrkan (evangelisk-luthersk). Sognepræst Niels Engelbrecht, St. Ansgar domkirke, prædiker. I Gustafskyrkan kan der købes en forfriskning.