Peter fik ph.d. om troens dilemma

Peter Olsen forsvarede sin afhandling om ”Open theism” og skal nu være prædikant i Luthersk Mission og lærer på Dansk Bibel-Institut.Det er en ægte lutheraner, der dels er ansat prædikant i Luthersk Mission og dels lærer på Dansk Bibel-Institut fra hhv. 15. februar og 1. marts. Peter Olsen forsvarede den 17. december sin ph.d.-afhandling om Open Theism – en teologisk strømning, der lige nu ”breder sig som en steppebrand blandt metodister, pinsevenner og karismatikere”, som han udtrykker det.

Open theism går i korthed ud på at udligne det teologiske dilemma mellem Guds forudviden og menneskets frie vilje. Hvis Gud ved alt på forhånd, så ved han også, hvad vi vil vælge, og hvor fri er viljen så i virkeligheden? Modsat, hvis mennesket har en fuldstændig fri vilje, hvad bliver der så af Guds forudviden? Så kan Gud jo netop ikke forudse, hvad vi vil vælge.
Peter Olsen var ansat på Luthersk Missions Missionsskole fra 1996-2005 og var timelærer i dogmatik på DBI i 1996-1997 og igen fra 2001-2005. I 2006 besluttede Luthersk Mission (LM) og DBI i fællesskab at ansætte ham som erhvervs-Ph.d-studerende.

Open theism bygger på en gammel teologisk strid mellem calvinister (som fastholdt at menneskets frelse helt og holdent afhænger af Guds udvælgelse) og arminianere (som fremholdt, at mennesker først frelses, når de med deres fri vilje modtager Guds forsoning i Kristus).
Midt imellem de to positioner står den klassiske lutherdom, der fremhæver det paradoksale, at Gud både kender fremtiden (og hvad vi vil vælge) og respekterer menneskets frie valg. Dette er ulogisk, indrømmer Peter Olsen, men det er ikke desto mindre evangelisk. Knuden løses dog ved, at Gud virker troen – og dermed det rette valg – i menneskets indre. Det gør han ved dåb og tro, hvor mennesket frelses fra synden og fra Guds vrede.
Peter Olsen afdækker, hvordan de forskellige frelsessyn påvirker missionstænkningen. Calvinismen giver sig selv. Gud har på forhånd udvalgt dem, der bliver frelst. Arminianismen – og nu Open theism – siger, at mennesket kan vælge Gud efter den indsigt, de har. De oplyses af ”Guds assisterende nåde” og bliver frelst i samme omfang, som de bekræfter Guds nådesbevisninger – uanset om de har hørt om Kristus eller ej. Her er vi tilbage i katolicisme, fremholder Peter Olsen:

– Med disse opfattelser har et stigende antal moderne arminianere fuldstændigt forladt reformationens teologi. De er ikke længere evangeliske kristne, siger han.
– Fordi arvesynden ikke stikker så dybt, og især fordi det er os og ikke Gud, der har behov for forsoning, omtolkes Jesu korsdød fra en stedfortrædende soning af synd til en fremvisning af Guds smerte over synden eller til en genoprettelse af den moralske balance i skaberværket. Af samme grund tror man her, at langt de fleste mennesker blive frelst.
Derfor står hele den evangelikale verden i et betydeligt teologisk opbrud i øjeblikket, mener Peter Olsen. Et opgør med ”klassisk lutherdom”.
– I modsætning til, hvad store dele af den postkonservative evangelikalisme hævder, er det faktisk Gud, vi har med at gøre i alt, hvad der sker med os. Både det, vi oplever som godt, og det, vi oplever som ondt.
– Han møder os som lovens Gud, der vil dømme og dræbe enhver synder, og Han møder os som evangeliets Gud, der vil frelse os fra dommen og døden. På Golgata træder Jesus ind foran lovens Gud i stedet for os og bliver knust i det møde. Men dermed åbner Han en vej for os ind til evangeliets Gud. Troen på Jesus er derfor en flugt fra lovens Gud til evangeliets Gud.
Denne spændingsfyldte beskrivelse af Gud kendetegnede reformationen, men er i stigende grad gået tabt i den evangelikale verden, særligt de sidste 150 år, siger Peter Olsen og slutter:
– Hvis evangelikalismen igen skal blive evangelisk og ikke bare pop og overflade, må den genfinde sit reformatoriske udgangspunkt.
Svend Løbner