Politi frafalder sigtelsen mod Brorson-præst

Præst ved Brorsons Kirke i København Per Ramsdal kan ånde lettet op, efter at Københavns Politi har frafaldet sigtelsen mod ham, oplyser Ritzau.Per Ramsdal blev sidste sommer ufrivilligt centrum i sagen om de afviste irakiske asylansøgere, som i ugevis opholdt sig i Brorsons Kirke, indtil politiet under stor mediebevågenhed ryddede kirken natten til den 13. august.
I oktober blev Per Ramsdal sigtet for at ville hjælpe illegale flygtninge. Men nu er Per Ramsdal endelig sluppet af med sigtelsen.
– Dermed er jeg blevet renset for enhver mistanke om, at mit præsteløfte skulle være blevet plettet. Jeg ønsker ikke at gøre noget ulovligt – kun at hjælpe de mennesker, som beder om min hjælp, fastslår han.
Sagen har ikke fået konsekvenser for hans ansættelse som børne- og ungdomspræst ved Brorsons Kirke.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.