600 unge var til lovsangsfest

IMU i Holstebro har i flere år stået for en lovsangsfest, der har vokset sig større og større. I år var der godt 600 unge, som trods snevejr og glatte veje var mødt frem til lovsangsfesten i Birkelundhallen den 30. januar.Arrangørerne er glade for at kunne arrangere en lovsangsfest med gratis entre.
– Det er vigtigt, at alle har mulighed for at komme, og at det ikke er økonomien, der holder dem væk. Det er dog ikke gratis at holde lovsangsfest, men hver gang er vi blevet velsignet med en pengegave, så det kan køre rundt, forklarer formand for lovsangsudvalget Anne Christensen til indremission.dk.
Udvalget holder lovsangsfest igen den 17. april.