Israel til Rusland: Stop Irans atomtrussel!

Statsminister Binyamin Netanyahu har været på et to-dages besøg i Moskva for at anmode den russiske præsident Dmitry Medvedev om ”lammende sanktioner” mod Iran.Statsminister Binyamin Netanyahu har på et fire timer langt møde med den russiske præsident Dmitry Medvedev i Moskva anmodet Rusland om at deltage i ”lammende sanktioner” mod Irans atomprogram.Det er endnu uvist, hvordan den russiske ledelse vil reagere på dette. Netanyhahu var på et to dages-besøg i Moskva, og efter samtalen med Medvedev – der blev dobbelt så lang som ventet – hyldede Netanyahu den russiske præsident for både at have en god forståelse af Israels bekymring og af Irans evne og mål.
– Præsident Medvedev hørte fra mig om behovet for sanktioner med tænder, sagde Netanyahu. Svage, udvandede sanktioner duer ikke.

Vil ramme olieindustri

Netanyahu sagde, at Rusland havde ”vist forståelse for sagen”. Videre sagde han, at sanktionerne bør ramme på en overbevisende måde, rettet mod Irans olieindustri, såvel hvad angår olieeksport som import af raffinerede petroleumsprodukter.

Tillid til præsidenten

På en efterfølgende pressekonference i Moskva blev Netanyahu spurgt, om han havde fået et klart svar fra Medvedev om Ruslands leverance af S-300 anti-luftskyts missiler til Iran – som vil kunne bruges i forsvaret af atomanlæg.
Til dette sagde Netanyahu:
– Jeg har tillid til, hvad jeg har hørt fra Ruslands præsident. Jeg har tillid til ham, fordi jeg ved, at i dette anliggende, er Rusland styret af bekymring for regional stabilitet.
Israel har tidligere sagt, at salg af disse missiler til Iran vil kunne destabilisere den strategiske balance i området.
Blandt Israels bekymringer er, at souschefen for Ruslands nationale sikkerhedsråd, Vladimir Nazarov, har udtalt, at Rusland ikke ser nogen grund til ikke at sælge S-300 systemet til Iran, ”fordi der er en underskrevet kontrakt, som vi må stå ved”. Endnu en bekymring er en udtalelse af Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, om at Israels bosættelses-byggestandsning er ”utilstrækkelig”, og at alt byggeri i Øst-Jerusalem må stoppe.