ALDI-kirke i Svendborg
Pinsekirken i Svendborg har købt bygninger, der tidligere husede supermarkedet ALDI. Indrettes nu til fællesskabsmiljø.Oprindelig var tanken at bruge lokalerne til kirkesal med plads til 250 personer. Men nu er kirken i fuld gang med at omdanne den tidligere discountbutik til seks lejligheder, et teenage- og ungdomslokale, en café, et bederum samt en administrationsafdeling med tre kontorer.
Missionsorganisationen Ungdom Med Opgave forventes også at bruge de nye faciliteter. Aldi-kirken ligger kun 70 meter fra Pinsekirken, der blev bygget i 1976 og stadig skal bruges til gudstjenester.