Katolikker vil nu undersøge sager om pædofili

Den katolske Kirke i Danmark har nu endelig besluttet at undersøge de 4-5 sager om seksuelle overgreb på børn fra katolske præster, som er foregået omkring midtfirserne.Katolsk Kirke er i den sidste tid i pressen og af sine medlemmer blevet kritiseret for ikke at have undersøgt og politianmeldt sager om seksuelle overgreb.
Den katolske biskop, Czeslaw Kozon, imødekommer nu denne kritik ved at nedsætte en gruppe af kompetente personer til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af disse sager, skriver den katolske kirke i en pressemeddelelse.
Undersøgelsesgruppen møder dog kritik, fordi den har en præst som medlem.