Konsulent fylder 60

A-kassekonsulent Jytte Hedelund Nielsen, Aabybro, fylder 60 år den 5. maj. Hun har været a-kassekonsulent i Kristelig Fagbevægelse siden 1996, først i Aabybro afdeling og fra 2000 i Aalborg afdeling.
Jytte Hedelund Nielsen arbejder mest med uddannelsestilbud:
– Det er positivt at hjælpe andre videre ved at vise dem nye muligheder, siger hun.
Jytte er uddannet som salgsassistent og har tidligere været bl.a. kontorbestyrer hos Novasol. Hun har siddet som stedfortræder i Aabybro Kommunes Byråd og er engageret i Aabybro Teater- og Kulturforening.