Poul Hoffmann- specialist blev 50
Ove Klausen, Randers, fyldte 50 år den 24. april. Han er cand.mag. i dansk og litteraturhistorie, har været anmelder her i Udfordringen fra 1988 til 1996 og er blevet det igen i 2009.Ove Klausen er specialist i Poul Hoffmanns forfatterskab og har et indgående kendskab til Johannes Jørgensen. Han har redigeret en bog om begge og sidder i Johannes Jørgensen Selskabets bestyrelse.
De seneste 15 år har han været kommunikationsmedarbejder på Kristelig Fagbevægelses hovedkontor.
Hans fritidsinteresser er litteratur og kunst, Rom og Italien.