Kristne udelukket fra byfest
Indre Mission i Ringe ville sætte deres præg på arrangementet Åben Kommune. Her kunne de enkelte foreninger få en stadeplads på torvet for at gøre mennesker interesserede i at flytte til kommunen.- Vi henvendte os for at være med, men fik det svar, at religiøse og kirkelige foreninger ikke var velkomne, fortæller IM-formand Johannes Jørgensen til Indremission.dk
De gav ikke op, men besluttede at være foran missionshuset og lave et mindre fremstød derfra.
– Og det var meget godt, at vi blev ved missionshuset. Vi kunne nok ikke have gennemført flere af samtalerne på torvet på grund af larmende musik, tilføjer han.