Obama besøger Billy Graham

Obama besøgte for første gang den 91-årige evangelist Billy Graham, der kaldes for ”præsidenternes pastor”.Obama er den 12. præsident, som Billy Graham har kendt personligt. Men han er den første, der har besøgt Billy Graham i hans eget hjem i North Carolina. Ifølge Christian Post mødtes de to herrer en halv time over en kop kaffe.
Billy Grahams søn, Franklin Graham, var til stede under mødet og fortalte Obama sin bekymring over, at aktivister ville fjerne al religion fra hæren. Hans invitation om at tale til hæren på landets nationale bønnedag blev for få uger siden trukket tilbage med den begrundelse, at han efter terrorangrebet den 11. september 2001 havde udtalt, at islam var en ”meget ond og ugudelig religion”. Obama sagde, han ville kigge på det.
Obama lovede også, at han ville få regeringen til at appellere en nylig dom, der erklærede, at USAs nationale bønnedag er imod landets forfatning, og at han offentligt ville anerkende bønnedagen – på trods af dommerens afgørelse – den 6. maj.
John