Indre Mission til debat
Hvordan forholder Indre Mission sig til det fælleskirkelige? Hvad med frikirkerne og den karismatiske bevægelse?De spørgsmål kan meget vel stilles til generalsekretær Thomas Bjerg Mikkelsen under under Indre Missions årsmøde den 11.-12. juni i Vejle.
Her hedder et programpunkt Indre Mission visioner og udfordringer til debat.
– Det er i orden at stille hovedbestyrelsen til regnskab for noget, der er besluttet, men jeg håber, det først og fremmest bliver en fremadrettet debat, siger Mikkelsen til IMT.