Ingrid giver nyt mod
A-kassekonsulent Ingrid Pedersen fra Randers fylder 60 år den 16. juni. Hun har været a-kassekonsulent i Kristelig Fagbevægelse i forskellige afdelinger siden 1992. Nu er hun i Randers afdeling, hvor hun rådgiver ledige og sygemeldte medlemmer. Hun er ikke blot tilfreds med at svare på alle medlemmernes spørgsmål, men vil også give dem nyt mod.
Ingrid Pedersen stammer fra Sverige, hvor hun er uddannet som socialrådgiver. Hun har været kordegn og kirketjener ved Frederiksborg Slotskirke. Lige nu sidder hun i Kronjylland Valgmenigheds omsorgsudvalg.