Skibet skal sejle på søndag
Et nyt opgør forestår i det sydøstlige Middelhav mellem den israelske flåde og et “friheds-flotille”-skib, der vil forsøge at bryde den israelske søværts blokade til Gaza-striben.Skibet har fået navnet ” The Children of Gaza Ship”, og ombord vil være 10 enkeltpersoner, fem journalister, hjælpearbejdere samt en last på 1100 tons udstyr omfattende 500 tons medicin og fødevarer, tøj og dukker doneret af iranske borgere.
Ifølge Abdul Rauf Adibzadeh, talsmand for det iranske “Røde Halvmåne” (svarer til Røde Kors. red.), vil skibet sejle fra havnebyen Bandar Abbas i det sydlige Iran på søndag og have følgende kurs: Den persiske Golf, Aden, Rødehavet og gennem Suezkanalen til Middelhavet – og være fjorten dage undervejs.

