Spareplan rammer frie skoler
Regeringens genopretningsplan koster fri-, efter- og højskoler 643 millioner kroner de næste tre år. De frie grundskoler vil miste i alt 118 millioner kroner i tilskuddet til skoledrift, og samtidig vil regeringen fjerne det befordringstilskud på 20 millioner kroner om året, som familier med lang vej til skole hidtil har kunnet få del i, skriver Kristeligt Dagblad.
Også elevstøtten til efterskoler sættes gradvis ned, så staten over de næste tre år sparer 300 millioner kroner. Højskolerne skal undvære 55 millioner kroner om året, som skæres fra tilskuddet til korte kurser, der varer fire uger eller derunder.