Ny viceskoleleder i Århus
Jens Peter Vrist er ansat som ny viceskoleleder på Jakobskolen i Århus. Jens Peter kommer fra en stilling som lærer på Grejsdalens Efterskole. Han tiltræder sin nye stilling den 1. august.
Jakobskolen er en kristen friskole med ca. 200 elever. Skolen bygger på Folkekirkens grundlag. Målet er, at give eleverne næring til hele livet både fagligt, menneskeligt og åndeligt.