Pastor må uddele Bibler
En føderal domstol i USA har besluttet, at den sudanske pastor George Saieg må uddele bibler under en arabisk festival i Michigan, mens hans sag bliver behandlet.Saiegs organisation, Arabisk Kristent Perspektiv, har siden 2004 uddelt bibler til den arabiske festival i byen Dearborn, men fik sidste år at vide, at de kun måtte opholde sig et bestemt sted og ikke måtte gå langs gaderne og uddele biblerne. Da politiet i byen ligefrem truede med at arrestere ham, bragte han sagen for retten, som har givet ham en midlertidig tilladelse til at uddele biblerne, mens hans sag bliver behandlet.
– Dette er en sejr for forfatningens lov om religionsfrihed og ytringsfriheden for kristne, siger Robert J. Muise, direktør for det advokatfirma, der har kørt Saiegs sag, til Christian Post. Han mener, at det er en god indikation på, at de vil vinde sagen.
Fire andre missionærer slap dog ikke for at blive anholdt under festivallen og sat i forvaring af politiet, som anklagede dem for at forstyrre festivallen, skriver Dagen. De fire missionærer fortæller, at de ikke forstyrrede eller gjorde noget forkert.
Ud af Dearborns 98.000 indbyggere er 30.000 muslimer.
John