Borgere i Kolding forlader Folkekirken
Næsten dobbelt så mange har meldt sig ud af kirken i 2009 i forhold til 2007.I 2007 forlod 118 personer Folkekirken i Kolding Provsti, der dækker halvdelen af kommunen. I 2009 var det tal steget til 227 en stigning på 93 pct., skriver Jydske Vestkysten.
– Det er mit indtryk, at en del gør det for at spare penge, siger præst i Skt. Nicolai Kirke i Kolding, Henriette Lind.
Samtidig har ateisterne oprustet i kommunen:
– Ateister var meget aktive i foråret med besøg på skoler og med medieoptrædener, fortæller præsten.