Flere børn vil være spejdere
Det er populært at være spejder. Både KFUM og Det Danske Spejderkorps melder om fremgang i medlemstallene. Forklaringen er, at korpsene har genopfundet sig selv, mener KFUM.
– Man er gået væk fra at binde knob. Nu fokuseres der mere på at udvikle kompetencer som for eksempel at samarbejde, siger foreningens kommunikationskonsulent Jonas Whitehorn til 24timer.
KFUM og KFUK har haft vigende medlemstal siden 1993, men tendensen ser nu ud til at vende. KFUM og KFUK har en fremgang på 400 medlemmer i år.