IMU søger ikke superhelte

I et opslag på Indre Missions Ungdoms hjemmeside søges nye medarbejdere til ungdomsarbejde. – Vi søger ikke åndelige superhelte – vi søger medarbejdere, som er tillidsvækkende og har sans for at tale med unge, står der i jobopslaget på Imu.dk.
IMU tilbyder et arbejde med rådgivning, sjælesorg, ledelse, undervisning og forkyndelse, der giver værdifulde kompetencer til resten af arbejdslivet. Det er bl.a. i Østjylland, Sønderjylland, Fyn og på Bornholm, at de nye medarbejdere skal aktiveres.