Netværk vil hjælpe erhvervsledere gen- nem finanskrisen

Lær at føre din virksomhed gennem forandring, lyder det fra kristen missionsorganisation.Missionsorganisationen Gospel Outreach holder tre inspirationsdage for erhvervsledere i hhv. København, Vejle og Aalborg, den 30. september samt den 1. og 2. oktober.

Stephen Gunning gjorde sin it-virksomhed til markedets førende og solgte den derefter til Philips.

Internationalt kendte erhvervsledere vil dele af deres erfaringer, som stiftere, ejere eller administrerende direktører.
– De vil inspirere til en ny dimension af visdom og favør fra Gud, ved at søge hans rige først i en tid, hvor mange oplever stigende turbulens og usikkerhed, lyder det fra arrangørerne.

Vej gennem stormen

– Der er en vej gennem stormen, hvis vi er parate til at ændre den måde, vi driver forretning på, siger en af talerne, Stephen Gunning fra Nordirland.
Han har for nylig solgt sin it-virksomhed til Philips, efter at han havde udviklet den til at være førende på markedet.
I København afholdes arrangementet i Københavns Kulturcenter den 30. september, og her taler også dr. Sharon Stone fra England.

Ny teknologi

I Vejle er inspirationsdagen i frikirken En Åben Dør den 1. oktober, og her medvirker desuden Dag Arild Valand fra Bonn i Tyskland. Han er stifter og ejer af en virksomhed, der har udviklet en ny teknologi inden for blybatterier.
I Aalborg holdes dagen i Bethaniakirken d. 2. oktober, og her vil også Hugo Martinussen dele af sin mangeårige erfaring som direktør for Jyske Finans gennem 20 år.
Per Hyldgaard, der er leder og grundlægger af missionsorganisationen Gospel Outreach, vil også tale i alle tre byer. Inspirationsdagen er gratis. Man opfordres dog til at støtte Gospel Outreach.
/sl