Ny gospelsæson med ny leder
Gospelkoret Living Joy i Vejen startede som glade amatører for 12 år siden. Nu får koret en professionel leder. Stig Rasmussen er konservatorieuddannet og underviser på flere musikskoler. Onsdag den 8. september er første øveaften på dagcentret Knudepunktet i Vejen.
Gospelkoret Living Joy er for alle, der har lyst til at synge. Et par koncerter er allerede booket. Koret tilbydes af Vejen Aftenskole i samarbejde med Kristus Kirken.