Slip ikke livlinen

En mand ringede for at opsige sit abonnement, og vi fik os en snak, som for mig gjorde det klart, hvad denne uges leder-artikel skulle handle om.I det mindste begrundede den frafaldne læser ikke sin opsigelse med økonomien – for jeg har nok lidt svært ved at forstå, at der ikke skulle være plads til en tier om ugen til at holde Udfordringen.
Det er jo et spørgsmål om at prioritere.
Når man har boet i Afrika, er det lidt svært at tage den danske jamren over økonomien alvorligt.
Vi aner ikke, hvor godt vi har det.
Men vores mand i røret begrundede i stedet sin opsigelse med, at han også var holdt op med at gå i kirke. Og Bibelen fik han heller ikke læst noget i, selv om han ellers tidligere havde været en aktiv kristen.
Hvorfor var han holdt op?
Jo, fordi Gud ikke havde svaret på hans bønner.
Så nu var han også holdt op med at bede…

Desværre er han ikke den eneste, der begår den fejl at afbryde livlinen til Gud, fordi man er skuffet.
Når man beder til Gud, får man ikke altid et klart og tydeligt svar. Det kan være meget frustrerende. Nogle gange må man være udholdende. Andre gange har Gud allerede svaret, men på en anden måde. Og nogle gange er der ting i vores liv, der blokerer for kontakten.
Mange har forladt troen i vrede og skuffelse, fordi de ikke fik eller oplevede det, de havde bedt om.
Nogle trækker sig endda væk fra Gud på grund af skuffelse over andre mennesker.
Den bitterhed skader os selv mest.
Hvis du står i den situation eller senere skulle komme i den, så husk: Slip ikke livlinen!
Det dummeste, vi kan gøre, er at lukke af for de kanaler, hvor Gud måske taler til én: Bibelen, kristen undervisning, møder, bøger, musik, cellegrupper, forbøn, profeti, kristent tv – ja, selv en kristen avis kan være en kanal for Gud – trods den uduelige redaktør.
Det afgørende er din indstilling. Om du fortsat søger Gud – er modtagelig.
For ellers bliver alt ganske rigtigt mørkt.
Kom ud af bitterheden. Tal med Gud.

Af redaktAør Henri Nissen