Endeligt farvel

Et længere ophold i det fremmede kan virke fjernt og farligt, men tiden går, og en dag er det fremmede ikke ukendt længere, og så er det pludselig det at skulle sige farvel, som er afskrækkende.Forestil dig at leve fire måneder i Thailands andenstørste by; omtrent så langt væk hjemmefra, som det overhovedet er muligt. Ved ankomsten, spændt og med jetlag, virker det hele skræmmende, uoverskueligt og urealistisk; du kan ikke et ord på thai, har aldrig set en tuktuk før og kan knap finde vej fra dit værelse og til den nærmeste seven-eleven.

Tiden går, og en dag er det pludselig dig, som giver turister råd, viser vej – ja, du kan endda handle på markedet til gode priser, fordi sælgerne bliver imponerede af dit beskedne ordforråd på thai. Når du færdes i byen, foretrækker du at snakke med de lokale, da du egentligt føler, du har mere tilfælles med dem end med backpackere og andre turister. Du kender børnenes yndlingsfarver på børnehjemmet og ved, hvilken godnathistorie, de forskellige foretrækker. Dansk er pludselig et hemmeligt sprog, der mest benyttes til at udveksle personlige emner og hemmeligheder. Efterhånden har du vænnet dig til at være langt højere end alle andre, inklusiv de fleste hankønsvæsener og medspillere på fodboldholdet, selvom du rent faktisk kun er 174 cm høj. Cremer uden blegningseffekter skal man lede længe efter, og din bibelgruppe består af mennesker fra hele verden af.

Tiden er forbi. Den endelige afsked er en realitet. Selvom du glæder dig til at se familie og venner, er det mærkeligt at skulle forlade alle de nye bekendtskaber uden at vide, hvornår du ser dem igen. Hvis du nogensinde ser dem igen!? Trods moderne teknologi bliver du pludselig klar over, hvor stor den fysiske afstand fra Thailand til Danmark virkelig er. Selvom du måske kan maile med folk, ser du så nogensinde deres ansigter igen?

Afsked er altid trist, men hvor ville det egentlig være langt mere sørgeligt, hvis vi ikke havde noget at savne.
Af Maria Skov Gregersen
Udsendt som volontør af Impact