Evangeline brænder for unge
Evangeline Weiner udvikler tilbud til den unge generation for den kristne kvindebevægelse Womens Aglow. Hun besøger Danmark den 9. – 13. september.– Vi ser denne anledning som en mulighed for at nå teenagere og unge i vort land, idet Evangeline brænder for at nå netop dem. Hun taler så absolut de unges sprog, fortæller Aase Nielsen fra Aglow.
Evangeline Weiner fungerer som Aglows Generations Program Developer og fokuserer på næste generations behov. Hun medbringer et væld af erfaringer og nye ideer. I en alder af 22 år havde hun allerede virket i over 25 nationer, og hun har skrevet en bog med titlen The Calling of a Generation, der blev udgivet i maj 2007.
Evangeline vil besøge flere byer i Jylland og på Sjælland. Programmet kan man finde på hjemmesiden www.aglow.dk.