Overraskende god film

”Faith Like Potatoes” er den sande historie om den ret voldeligt anlagte landmand Angus Buchan, hvis liv forandres for altid, da han får et personligt møde med Gud.Filminstruktøren Regardt van den Bergh rører hjertet med den prisbelønnede film Faith Like Potatoes.Som regel bruger filminstruktører store konflikter, dramaer og spænding for at underholde folk. Faith Like Potatoes er en undtagelse.
Selv om filmen indholder problemer, som skal løses, er den en rolig og inspirerende film, som viser, hvordan Gud forandrer himlen og jorden gennem simple mennesker med en simpel tro. Historien er så utrolig, at man undrer sig over, at det virkelig er sket.
Faith Like Potatoes er en film baseret på den sande historie om Angus Buchan, en skotsk landmand, der bor i Afrika sammen med sin kone og deres to børn. På grund af vanskeligheder sælger han sin gård i Zambia og flytter til Sydafrika med sin familie.
Undervejs kan man se, at han bliver voldelig under pres. Han har også problemer med alkohol, men alligevel tolererer og støtter hans kone ham.
De håber på, at livet er bedre i Sydafrika, men Angus er en meget stædig mand, som kun stoler på sig selv.
Byrden af arbejde er meget stressende. Hans kristne kone prøver alt muligt for at hjælpe, men uden held. Så tager familien til et møde, som forandrer alting for evigt.
Faith Like Potatoes er en overraskende inspirerende film, som viser, hvordan Gud bruger almindelige mennesker med en enkel tro til at gøre en stor forskel. Filmen er meget relevant i dag, set i forhold til klimaforandringer og den økonomiske krise.
Filmen kan virke meget overvældende i en scene på grund af en ulykke. Der er også lidt vold i filmen på grund af Buchans voldelig temperament. Generelt er det dog en stille og rolig film.
Mens forskere og økonomer samles for at løse verdens udfordringer, opfordrer Gud os med denne historie til at læne os tilbage et øjeblik og følge med på en rejse til Afrika. Historien er så enkel og vidunderlig, at det er svært at tro det, men filmen er altså baseret på virkeligheden.
Anmeldt af Craig Deaton

Faith Like Potatoes (DVD)
112 min.
Kirkebutik.dk-pris: 65 kr.